Lær om livet ombord på flådens flagskib under den kolde krig -
PEDER SKRAM. Fartøjet var bygget til at lede en kampgruppe af
krigsskibe, bestående af korvetter, missiltorpedobåde, ubåde og
minelæggere.

En unik oplevelse i Københavns Havn!Lær om livet ombord på flådens flagskib under den kolde krig -
PEDER SKRAM. Fartøjet var bygget til at lede en kampgruppe af
krigsskibe, bestående af korvetter, missiltorpedobåde, ubåde og
minelæggere.

En unik oplevelse i Københavns Havn!
Perioden fra 1946 og frem til 1991 er blevet kaldt "Den kolde Krig". Fregatten Peder Skram var en væsentlig del af det danske søforsvar under Den Kolde Krig i perioden 1966 til 1988.
Perioden fra 1946 og frem til 1991 er blevet kaldt "Den kolde Krig". Fregatten Peder Skram var en væsentlig del af det danske søforsvar under Den Kolde Krig i perioden 1966 til 1988.

Den Kolde Krig

Perioden fra 1946 og frem til 1991 er blevet kaldt "Den kolde Krig". Nedkølingen af forholdet mellem de tidligere allierede fra 2. Verdenskrig, Sovjetunionen, USA og Storbritannien var en glidende proces.  I 1946 blev Europa i praksis opdelt i Vest- og Østeuropa, adskilt af det såkaldte jerntæppe, der skulle forhindre borgerne i det totalitære og sovjetisk dominerede Østeuropa i at flygte til det demokratiske Vesteuropa.

Kort-over-europa-under-den-.jpg
Kort over WAPA (markeret med rødt og NATO (markeret med blå).

I perioden opstod der en række kriser, der hver især kunne have udløst en 3. verdenskrig. Eksempelvis Berlinblokaden i 1948 eller Cuba-krisen i 1962, hvor Sovjetunionen prøvede at opstille missiler på Cuba, samt folkeopstandene i Ungarn i 1956 og Tjekkoslovakiet i 1968.

I Vesten blev der dannet en militær forsvarsalliance kaldet NATO, og i Østeuropa oprettedes Warszavapagten under total sovjetisk kontrol.

Under det meste af Den kolde Krig var der en såkaldt terrorbalance, hvor både USA og Sovjet rådede over kernevåben i sådanne mængder, at en atomkrig ville blive totalt ødelæggende for alle. Truslen var derfor mere en indledende konventionel krig uden brug af kernevåben. Men risikoen for en altødelæggende atomkrig var til stede igennem hele perioden.

Checkpoint-Charlie.jpg
Checkpoint Charlie mellem Øst- og Vestberlin.

I slutningen af firserne magtede Sovjet ikke længere de kolossale omkostninger ved våbenkapløbet, og samtidig bredte der sig en begyndende demokratiseringsbevægelse i hele Østeuropa. I 1989 faldt Berlinmuren, og Warzawapagten blev opløst i 1991. Dermed sluttede Den kolde Krig.

Danmark under Den kolde Krig

Under Den Kolde Krig betød Danmarks beliggenhed tæt på Sovjetunionen, Polen og Østtyskland, at Danmark var en frontlinjestat, hvor Bornholm endda lå øst for jerntæppet. De danske stræder skulle Sovjet bruge til, at den højt prioriterede Østersøflåde kunne komme ud i Atlanten, og Danmark skulle bruges til at være opmarchområde for Sovjets videre angreb mod Vesten. I krigsoptakten skulle Søværnet derfor først minespærre stræderne og derefter lægge antiinvasions miner ud for den sjællandske ø-gruppe. Når det var gjort, skulle flåden forberede sig på, sammen med den vesttyske flåde og flådeflyvevåben, at sætte det afgørende missilangreb ind mod Warzawapagtens landgangstyrke, når den rundede Bornholm på vej mod de sjællandske invasionsstrande.

FE-lyttestation.jpg
Forsvarets lyttestation Sandagergaard på Amager.

Under det meste af "krigen" holdt de to parter nøje øje med hinanden. Warzawapagten placerede et større antal "spionskibe" i knudepunkter rundt de danske farvande, og alle flådeøvelser blev fulgt på tæt hold. Også Søværnet havde regelmæssig skibe på indhentningspatrulje langs de Østtyske, Polske og Sovjetiske territorialgrænser. Endvidere rådede Forsvaret over en række lyttestationer rettet mod specielt Østtyskland, Polen og dele af Sovjetunionen.

Den-kolde-krig.jpg
Folder som Indenrigsministeriet udsendte i tresserne til samtlige husstande i Danmark.