Kystforsvarsskibet PEDER SKRAM(1908-1949)

PEDER SKRAM under Mastekranen.
PEDER SKRAM passerer Kronborg
Til venstre FYEN ved "Elefanten"
september 1945 på vej hjem fra Kiel.
Søsat fra Orlogsværftet 2 maj 1908 som det tredje
panserskib af HERLUF TROLLE-klassen. Skibets deplacement var 3785 ts.,
og en øget maskinkraft gav det en fart af 16 knob.
Efter kommandohejsningen 24 september 1909 indgik PEDER SKRAM i
øvelseseskadren og under 1. Verdenskrig i sikringsstyrken som
kommandoskib, oftest i Storebælt.
Efter krigen lå PEDER SKRAM oplagt eller som stamskib i lange perioder.
Det deltog i maj 1935 i eskorten for Kongeskibet DANNEBROG ved Kronprins Frederik's bryllup med prinsesse Ingrid.
Under 2. Verdenskrig deltog PEDER SKRAM i neutralitetsbevogtningen langs
Jyllands vestkyst, og 29 august 1943 blev det af besætningen sænket
under Mastekranen på Holmen. Skibet blev hævet af tyskerne, som anvendte
dets 15 cm. pjecer i et kystbatteri på Fanø.
PEDER SKRAM blev derefter slæbt til Tyskland og opankret på Kiel Fjord
som stationært skole- og luftværnsskib under navnet ADLER.
I april 1945 blev det sænket af engelske fly, for atter at blive hævet
efter krigen og slæbt til København, hvor det blev solgt til ophugning 1
april 1949.
Dets pansrede kommandotårn fandt anvendelse på RISØ, og dets fokkemast
med ildledermærset er opbevaret og opstillet som vartegn ved
indsejlingen til Odense.
