Lær om livet ombord på flådens flagskib under den kolde krig -
PEDER SKRAM. Fartøjet var bygget til at lede en kampgruppe af
krigsskibe, bestående af korvetter, missiltorpedobåde, ubåde og
minelæggere.

En unik oplevelse i Københavns Havn!Lær om livet ombord på flådens flagskib under den kolde krig -
PEDER SKRAM. Fartøjet var bygget til at lede en kampgruppe af
krigsskibe, bestående af korvetter, missiltorpedobåde, ubåde og
minelæggere.

En unik oplevelse i Københavns Havn!
Admiral Peder Skram blev kaldt Danmarks vovehals, for sin dristige krigsførelse. Han døde den 11. juli 1581 og blev begravet på Østbirk kirkegård.
Admiral Peder Skram blev kaldt Danmarks vovehals, for sin dristige krigsførelse. Han døde den 11. juli 1581 og blev begravet på Østbirk kirkegård.

Admiral Peder Skram

Admiral Peder Skram blev kaldt Danmarks vovehals og efter hvem tre orlogsskibe i Den danske Flåde er opkaldt.

 

Peder Skram blev født omkring 1503 på herregården Ulrup.  Hans forældre var Christen Skram og Anne Knudsdatter Reventlow. Gift med Elsebeth, der var datter af rigsmarsk Tyge Krabbe. Han påbegyndte sin militære karriere i 1518 og blev et par år senere søofficer i Den danske Flåde, som var blevet oprettet af kong Hans få år tidligere, i 1510.  Da der ikke fandtes en sømilitær lederuddannelse på dette tidspunkt var det almindeligt, at man anvendte erfarne landofficerer ombord i datidens krigsskibe. Skibets føring og navigation var overladt til styrmænd og skippere. På denne baggrund blev Peder Skram søofficer. Her viste han sine evner som taktiker, flådefører og blev som 20 årig udnævnt til admiral. I denne egenskab ledede han flere store togter bl.a. mod svenskerne.

 

Et af de mest kendte er togtet mod Hansestederne, de tyske handelsbyer langs Østersøen, der var afhængige af, dels frit at kunne handle i de nordiske lande, dels frit at kunne passere de danske stræder. Den danske konge ønskede kontrol med handlen og passagen, af hensyn til Øresundstolden (indført 1429), og ønskede derfor at begrænse Hansestedernes indflydelse.

 

Peder Skram udmærkede sig i Christian II krige mod Sverige, hvor han fulgte Henrik Gøye under felttogene i 1518 og 1520. Efter Christian II flugt sluttede Peder Skram sig til Frederik I og deltog i Københavns belejring i 1523.

 

I 1532 sejlede han med en mindre flådeafdeling til Norge for at finde Christian II orlogsskibe. Han opbragte dem ved Tønsberg og undsatte Mogens Gyldenstierne på Akershus, som var belejret af Christian II. Efter forhandlinger, førte han Christian II tilbage til Danmark.

 

Hertug Christian sendte ham efter anmodning fra Gustav Vasa til Stockholm i 1535 for at kommandere den svenske flåde, der sammen med danske og preussiske krigsskibe skulle bryde Lübecks overmagt. Han blev leder af alle flådeafdelingerne, hjulpet af den svenske admiral Per Månsson. Efter at have jaget modstanderens flåde på flugt ved Bornholm, fortsatte han til Lillebælt, hvor han ødelagde en del fjendtlige skibe og sikrede Johan Rantzaus overførsel af tropper til Sjælland efter sejren i Slaget ved Øksnebjerg. Peder Skram indtog herefter Langeland og Korsør. Fra juli 1535 blokerede han med flåden København og Malmø. Han blev såret, men vendte tilbage til blokaden indtil overgivelsen 29. juli 1536.

 

Under Grevens Fejde lykkedes det i sommeren 1535 en dansk-svensk-preussisk flådestyrke, under Peder Skrams ledelse, at sætte Lübecks flåde afgørende ud af spillet ved et større søslag i Svendborgsund. En måned senere indtog Peder Skram Korsør. Peder Skram banede dermed vejen for at Johan Rantzau's tropper kunne landsættes på Sjælland, og den 24. juli kunne Christian III tropper belejre København fra landsiden, mens Peder Skram lukkede byen inde fra søsiden. Peder Skram var rigets øverste admiral indtil 1555.

 

En kort tid (1563) var han Holmens admiral, en stilling der indebar, at han havde ansvaret for flådens nybygninger, udrustning og vedligeholdelse. I 1537 blev Peder Skram slået til ridder ved Christian III kroning og udnævntes to år senere til medlem af rigsrådet. Peder Skram var atter chef for Den danske Flåde under Frederik II fra 1563-64, i begyndelsen af Den Nordiske Syvårskrig, indtil chefsposten overgik til Herluf Trolle (hvem Peder Skrams søsterskib var opkaldt).

 

Admiral Peder Skram blev kaldt Danmarks vovehals, for sin dristige krigsførelse. Han døde den 11. juli 1581 og blev begravet på Østbirk kirkegård.

 

 

Admiral-Peder-Skram.jpg

Admiral Peder Skram, også kaldet Danmarks vovehals.

 

 

Gravsten-for-admiral-Peder-.jpg

Peder Skram døde den 11. juli 1581 og blev begravet på Østbirk kirkegård.