Maskinarrangement.


Maskineriet er et såkaldt CODOG (Combination Of Diesel Or Gas) anlæg. Maskineriet omfatter:
- 2 stk. letbygget Stal-Laval marine-gasturbine anlæg med gasgeneratorer GG4A-3 udført som modificeret udgave af Pratt & Whitneys jetmotor type JT4 (JT4 blev også benyttet i DC 8 flyvemaskiner). Maksimal ydelse for hver turbine 22,000 AHK ved 4,760 omdr./min. på kraftturbinen svarende til 300 omdr./min. på drivskruen.
- 2 stk. 16 cylindrede, enkeltvirkende turboladede, 2-takt General Motors dieselmotorer, type 16- 567D. Normalydelse fra hver hovedmotor 2,400 BHK ved 800 omdr./min. svarende til 160 omdr./ min. på drivskruen.
- 5. stk. dieselgeneratorer med hver generator dimensioneret til 350 KW, Ca. 420 kVA, 3 x 450 V, 60 Hz. til strømforsyning.
Samspillet mellem dieselmotorer og gasgeneratorer er udformet således, at når gasturbinernes omdrejningstal øges på grund af store fartkrav kobler de automatisk ind og dieselmotorerne kobler automatisk ud og kan enten stoppes eller fortsætte driften i tomgang.
I gasturbinernes 2 x 22.000 HK gasgeneratorer fremstilles komprimeret forbrændingsgas, som ekspanderer i kraftturbinerne, hvorefter gassen ledes direkte i skorstenene. Kraftoverføringen fra såvel turbine som dieselmotor går over specielle gear til skibets to stilbare propeller, og maksimal fart ved turbinedrift og fuld stigning på propellerblade var vel over 30 knob (55 km/t).

Maskinkontrolrummet
