Lær om livet ombord på flådens flagskib under den kolde krig -
PEDER SKRAM. Fartøjet var bygget til at lede en kampgruppe af
krigsskibe, bestående af korvetter, missiltorpedobåde, ubåde og
minelæggere.

En unik oplevelse i Københavns Havn!Lær om livet ombord på flådens flagskib under den kolde krig -
PEDER SKRAM. Fartøjet var bygget til at lede en kampgruppe af
krigsskibe, bestående af korvetter, missiltorpedobåde, ubåde og
minelæggere.

En unik oplevelse i Københavns Havn!
På båddækket finder man bl.a. Harpoon missiler, Chefens stirrids, Chefens beboelse, VIP beboelse, Radiostation, Artillericentral B/C, 20 og 40 mm maskinkanoner og Sea Sparrow centralen.
På båddækket finder man bl.a. Harpoon missiler, Chefens stirrids, Chefens beboelse, VIP beboelse, Radiostation, Artillericentral B/C, 20 og 40 mm maskinkanoner og Sea Sparrow centralen.

Båddæk

Harpoon missiler 
Fregattens hovedvåben var 8 målsøgende Harpoon missiler mod fjendtlige skibe. Missilet er 4,83 m langt med en diameter på 34 cm og har en rækning på 92 km. Forrest sidder et radarsøgehoved og bag dette en autopilot med radarhøjdemåler. Bagerst er der en  turbojetmotor og sidst en raketmotor, der frigøres efter at have bragt missilet op i ca. 400 m højde og givet det en fart på lidt over 1.000 km i timen. Missilet søger derefter ind på den indstillede retning og med en flyvehøjde på ca. 5 meter. Når missilet nærmer sig målområdet, åbnes missilets søgeradar, og første større radarekko angribes.

 

Harpoon.jpg

Harpoon missiler.


Missilet har en sprængladning på ca. 100 kg og et anslagsbrandrør med forsinkelse, så detonation sker inde i målet. Alle missilindstillinger og selve affyringen sker fra en særlig konsol i O-rummet. Efter affyring er der ingen forbindelse med missilet.

 

Chefens stirrids
Alle fik det samme at spise om bord, men i messerne var der mulighed for at pynte og anrette maden efter eget ønske og egen betaling. Efter at have hentet maden i kabyssen anrettede chefhovmesteren her måltiderne, når chefen havde gæster eller indtog sine måltider alene.

 

Chefens beboelse
Her havde skibschefen, der havde rang af kommandørkaptajn, opholds- og arbejdsrum samt sovelukaf og bad. I pengeskabet under skrivebordet opbevarede chefen de klassificerede planer for fregattens indsats under beredskab og krig samt nøglen til affyringsknappen til Harpoon missilerne.

 

Chefs-beboelse.jpg

Chefens beboelse.

 

Chefen modtog her sine gæster, samt eventuelle henvendelser fra besætningen, herunder ikke mindst den daglige melding til søs om prøvemåltidets godkendelse. Han var ikke medlem af officersmessen og indtog derfor sine måltider her eller efter invitation i officersmessen.

 

VIP beboelse
Når fregatten havde VIP's med ud at sejle, boede de her. Den flittigste gæst var chefen for fregateskadren, der brugte fregatten som kommandoskib, når han optrådte som NATO´s lokale maritime styrkechef i det fælles dansk/vesttyske invasionsforsvar under Den Kolde Krig. Som andre VIP´s indtog han sine måltider hos chefen eller i officersmessen. Men også chefen for Søværnets Operative Kommando (SOK), som havde rang af kontreadmiral, brugte ligeledes beboelsen, når han var ombord.

 

Radiostation
Stationen var forbindelsen til land og til andre skibe. Når fregatten var kommandoskib, blev signaler modtaget, omformuleret og videresendt til skibe og fly med henblik på at koordinere de forskellige komplicerede operationer. For at sikre bedst mulige radioforhold måtte der arbejdes med mange forskellige frekvensbånd og med morsenøgler. De klassificerede signaler blev både kodet og dekodet. Det krævede ofte tæt kontakt med chefen og en meget høj sikkerhedsgodkendelse.

 

Radiostation.jpg

Radiostation.

 

Radiostationen var bemandet døgnet rundt med minimum to radiogaster og en signalgast.

 

Artillericentral B/C
Centralerne fik skuddata fra de to ubemandede centralsigter, der havde både radar- og TV-sigte. Hver central havde ballistikberegning til både sø-, luft- og landmål.

 

Artillericentral.jpg

Artillericentral B/C.

 

Når en måludpegning var kommet for O-rummet, kunne de to artillericentraler målfølge, beregne kanondata baseret på ballistik for både 127 mm pjece og 40 mm kanoner og korrigere for fregattens bevægelser. Kanonerne kunne fjernrettes og fordeles mellem de tre artillericentraler, hvor A var placeret i tilknytning til O-rummet. Efter nedslagsobservation kunne centralen umiddelbart korrigere kanonretning og skyde en ny salve. Som følge af den udbyggede automation skulle der kun være tre mand i hver central.


20 mm maskinkanon
Fregatten blev i slutningen af 1980'erne udstyret med 4 stk. 20 mm maskinkanoner type M/42. Kanonerne var håndrettede og havde begrænset effektivitet, men var en del af nærforsvaret og kunne benyttes mod såvel fly som hurtiggående motorbåde. Granaten havde en vægt på 121 gr., og skudkadancen var 175 skud i minuttet.

 

20-mm-kanon.jpg


20 mm maskinkanon.


40 mm maskinkanoner
De fire 40 mm maskinkanoner i luftværnsskibsaffutage (LvSa, model 48) blev primært brugt som nærluftværnsskyts mod fjendtlige fly og missiler. Kanonen blev ladet i knipper à 4 skud og kunne skyde ca. 300 skud pr. minut. Kanonbesætningen var på 5-6 mand, herunder to ladere. Største rækning var 12.600 meter. Affutagen kunne dreje med en hastighed af 90 grader pr. sekund i siden og 45 grader pr. sekund i højden

 

40-mm-kanon.jpg

40 mm maskinkanoner.

 

Kanonen kunne fjernrettes fra artillericentral eller gyrosigtesøjle, men kunne også lokalrettes fra en styresøjle på affutagens venstre side. Som yderligere reserve kunne den håndrettes med højderetningshåndtag i venstre side og sideretningshåndtag i højre side på pjecen. Hos højderetteren var der mulighed for at affyre kanonen lokalt. Pjecen er forsynet med glasfiberkuppel i stedet for et skjold.

 

Sea Sparrow centralen
Centralen bestod faktisk af to ildledercentraler, hvorfra der kunne angribes to fjendtlige fly eller missiler samtidig. Efter O-rummet havde udpeget målet, overtog den ene af de to ildledercentraler belysning af målet med sin ildledelsesradar placeret lige oven over.

 

Sea-Sparrow-consol-SEP-12-.jpg

Sea Sparrow centralen.

 

Når radaren med sin meget koncentrerede stråle kunne låses på målet, og computeren viste en træfningsafstand på ca. 16 km, blev det første missil affyret. Missilet ville med en fart på knap 3.000 km. i timen automatisk følge radarstrålen til træfning efter 10-15 sekunders flyvning. Sea Sparrow centralen havde en samlet bemanding på fem mand.