Lær om livet ombord på flådens flagskib under den kolde krig -
PEDER SKRAM. Fartøjet var bygget til at lede en kampgruppe af
krigsskibe, bestående af korvetter, missiltorpedobåde, ubåde og
minelæggere.

En unik oplevelse i Københavns Havn!Lær om livet ombord på flådens flagskib under den kolde krig -
PEDER SKRAM. Fartøjet var bygget til at lede en kampgruppe af
krigsskibe, bestående af korvetter, missiltorpedobåde, ubåde og
minelæggere.

En unik oplevelse i Københavns Havn!
På banjerdækket finder man bl.a. omladerrum, maskinkontrolrum, våbendivisionens mandskabsbanje, arresten, gyrorum, teknikdivisionens mandskabsbanje, modelskibsamling og forsyningskontor.
På banjerdækket finder man bl.a. omladerrum, maskinkontrolrum, våbendivisionens mandskabsbanje, arresten, gyrorum, teknikdivisionens mandskabsbanje, modelskibsamling og forsyningskontor.

Banjerdæk

Omladerrum
Fra hver af de to magasinelevatorer kom 127 mm projektiler og patroner op fra ammunitionsmagasinet. De blev manuelt flyttet ind i den roterende ammunitionsreol, hvorfra patron og det ønskede projektil manuelt blev ført ind i den midterste elevator - en til hver kanon. På vej op til pjecen, blev projektilet automatisk temperet (indstilling af tid fra affyring til detonation). Besætningen i omladerrummet var på 12 mand.

 

Ammutionsomladerum.jpg

Omladerrum.

 

Maskinkontrolrum
Herfra kontrollerede teknikdivisionen (maskinfolkene) fregattens hovedmaskineri (gasturbiner og dieselmotorer), hjælpemaskineri (dieselgeneratorer, pumper mm.) samt fregattens elektriske systemer.

 

Maskinkontrolrum.jpg

Maskinkontrolrum.


Hver maskine har sit eget panel for start og stop. Til søs var maskinrummene ubemandede, men overvåget herfra og de blev jævnligt inspiceret. Derudover blev rummet også anvendt som havaricentral, hvorfra skadesbekæmpelse blev ledet og havaripatruljer udsendt.

 

Våbendivisionens mandskabsbanje
Her boede 42 menige (konstabler og værnepligtige) fra våbendivisionen. 21 gaster på hver side og i faste køjer i tre etager. I våbendivisionen indgik artillerister og torpedo-, missil- samt dybdebombegaster, hvis opgave det var at vedligeholde og betjene fregattens våbensystemer.

 

Arresten
Skibschefen havde mulighed for at idømme besætningen straffe. Skulle en såkaldt "vagtarrest" afsones før hjemkomst, skulle det ske i skibets arrest. Den blev dog hovedsagelig brugt til besætningsmedlemmer, der berusede sig under landlov og havde brug for at sove rusen ud uden at genere de øvrige.

 

Gyrorum
Inde i gyroen er der en frit svømmende gyrokugle, der indeholder to gyroskoper med et hjul, der roterer med stor hastighed om en akse. Det hele er ophængt kardansk. Hovedgyroen startes op i låst stilling og ved hjælp af elektriske spoler bringes gyroskoperne op på ca. 20.000 omdr./min. Når låsen frigøres, vil aksen pege mod nord uanset skibets bevægelser og jordens magnetfelt. Fregatten rådede over en hovedgyro, der står midt i rummet, hvorfra skibets kurs blev videresendt til skibets forskellige systemer. Til våbensystemerne var der desuden vertikalgyroer, der videregav skibets bevægelser i forhold til det lodrette, så ildledelsessystemerne kunne kompensere for skibets rulning og bevægelser i søen. I forskibet er der under officersbeboelsen en reservegyro af samme type som hovedgyroen.

 

Teknikdivisionens mandskabsbanje
Her boede 42 menige (konstabler og værnepligtige) fra Teknikdivisionen.
I divisionen indgik maskinister og elektrikere, hvis opgave var at vedligeholde og betjene fregattens maskineri og elektriske installationer. Derudover indgik sanitetspersonel, der skulle tage sig af syge og sårede.

 

Banjer.jpg

Teknikdivisionens mandskabsbanje.

 

Modelskibsamling
Modelskibssamlingen viser modeller af søværnets større skibe under Den kolde Krig. Alle er nu ophugget. Modellerne er alle i skala 1:35. De kan sejle ved egen kraft og radiostyres. Skibsmodellerne er udlånt af "Modelbyggergruppen af 1999".

 

Linnedrum
Her regerede "Vaskebjørnen", der var en fuldtidsbeskæftiget værnepligtig menig, som stod for vask, tørring og opbevaring af besætningens linned (skjorter, undertøj m.v.).

 

Forsyningskontor
Herfra håndteredes skibets forsyningsregnskab, såvel internt som overfor materielkommandoen og flådestationerne. Først i 1980'erne indførte Søværnet computerstøttet lagerstyring, men i hele sin operative levetid måtte fregatten klare sig med et manuelt system.

 

Forsyningskontor.jpg

Forsyningskontor.

 

I skibets beholdninger indgik ca. 40.000 forskellige varenumre - fra avanceret elektronisk udstyr til blyanter.

 

Patronelevator
Fregatten brugte delt ammunition til 127 mm kanonen. Patronen indeholdt en drivladning, der ved affyring i kanonrøret pressede projektilet af sted med høj hastighed (795 m/sek.). Elevatoren førte patronen op fra ammunitionsmagasinet i bunden af skibet, hvorefter de manuelt blev sat ind i nederste række i den roterende ammunitionsreol.
Hver patron indeholdt 13 kg krudt.

 

Projektilelevator
Krigsprojektiler til 127 mm kanonerne var brisantgranater eller lysgranater. Brisantgranater havde enten anslagsbrandrør, tidsbrandrør eller afstandsbrandrør (en indbygget radar bringer granaten til eksplosion også ved andet end direkte træffer) Lysgranater havde alle tidsbrandrør. Projektilelevatoren førte projektilerne op fra ammunitionsmagasinet i bunden af skibet, hvorefter de manuelt blev sat ind i øverste række i den roterende ammunitionsreol.
Krigsprojektilet indeholdt trotyl og vejede 25 kg.

 

Dagvagt
Her opbevarede dæksbesætningen grej til vedligeholdelse af skibet, såsom maling, pensler, stålbørster samt rengøringsgrej m.v.

 

Tømrershop
Tømrer- og snedkerværksted med et større udvalg af værktøj og en høvlebænk. Desuden var her et udvalg af mindre stykker træ, idet de større stykker blev opbevaret på dækket. Værkstedet fungerede også som hobbyrum for besætningen.

 

Forreste mandskabsbaderum
Vaske- og baderum for de menige i operations- og forvaltningsdivisionerne - i alt omkring 54 mand, der var underbragt i de 3 forreste banjer.

 

Forvaltningsdivisionens banje
Her havde forvaltningdivisionens 31 menige deres sove- og opholdsrum. Divisionen bestod især af værnepligtige kabys-, messe- og forsyningsgaster. Kun 8 var konstabler, mens resten var værnepligtige. Divisionen indgik ikke i søvagten og blev derfor kaldt "frigængere". I "klart skibs" situationer blev de bl.a. brugt som ammunitionslangere, skrivere, sanitetsgaster og hjælpere.

 

Garderobeskab
Hver menig havde ét skab, som skulle rumme flg. sømilitær udrustning:

1 gasmaske
2 par arbejdsbenklæder
2 arbejdsjakker
1 arbejdskasket
2 arbejdsskjorter
1 par badebukser
1 par badetøfler
1 par blå benklæder
1 blå bluse
1 enkeltmandsforbinding
1 par fingervanter
1 halstørklæde
1 rund hue
1 Korea hue
1 stribet krave
1 køjesæk
1 stof livrem
1 kaki livrem
1 pjækkert
1 regnfrakke
1 par sikkerhedssko
1 par sorte sko
1 slips
2 par islandske sokker
3 par sorte sokker
1 blå sweater
3 par korte underbukser
2 par lange underbukser
2 undertrøjer med blå kant
2 undertrøjer uden blå kant