Lær om livet ombord på flådens flagskib under den kolde krig -
PEDER SKRAM. Fartøjet var bygget til at lede en kampgruppe af
krigsskibe, bestående af korvetter, missiltorpedobåde, ubåde og
minelæggere.

En unik oplevelse i Københavns Havn!Lær om livet ombord på flådens flagskib under den kolde krig -
PEDER SKRAM. Fartøjet var bygget til at lede en kampgruppe af
krigsskibe, bestående af korvetter, missiltorpedobåde, ubåde og
minelæggere.

En unik oplevelse i Københavns Havn!
På hoveddækket finder man bl.a. kanontårn, ankerspil, Sea Sparrow magasin, skibshospital, næstkommanderendes lukaf, første teknikofficerens lukaf, agterste casing, banjermesterkontor, kabys, torpedo og officersmessen.
På hoveddækket finder man bl.a. kanontårn, ankerspil, Sea Sparrow magasin, skibshospital, næstkommanderendes lukaf, første teknikofficerens lukaf, agterste casing, banjermesterkontor, kabys, torpedo og officersmessen.

Hoveddæk

127 mm pjece
Pjecen er en ældre amerikansk pjece med 2 kanoner til beskydning af luft-, sø- og landmål. I Danmark har den typebetegnelse M/60. Med elevator fra omlademagasinet kom projektil og patron op til kanonen, hvor de manuelt blev lagt på kanonens ansætterleje og derfra samlet  skubbet hydraulisk ind i kanonkammeret, hvorefter kilen lukkedes, og skuddet kunne gå. Kanonerne kunne være i fjernretning fra artillericentralen eller lokalt, hvor retningen i siden dog kun kunne ændres i begrænset omfang pga. pjecens store vægt på 36 tons. Tilsvarende kunne der affyres fra centralen eller lokalt ved hver af kanonernes venstre side.

 

127-mm-kanon.jpg

127 mm pjece.

 

På pjecen fandtes 2 sigtesystemer; et kikkertsystem til side- og højderettere og et måludpegningssigte til pjecekommandøren. Pjecebesætningen var på 12 mand. Efter et skud blev rekylen optaget af hydrauliske bremser på hver kanon, patronhylsteret blev kastet ud på dækket gennem en særlig sliske bag hver kanon, og kanonrøret blev gennemblæst for at nedbringe krudtgasser i pjecen. Skudhastigheden var op til 15 skud pr. minut for hver kanon. Efter ca. et minuts skydning var kanonrøret blevet så varmt, at der måtte holdes pause. Projektilets mundingshastighed var 795 m/sekund og ved 40 graders elevation var max. rækningen 15,8 km.

 

Ankerspil
Ankerspillet er et elektrisk spil, som er forsynet med to kabelarhjul til at hive hjem på ankerkæden og spilkapper til at hive på trosser eller wirer. Når ankeret skulle falde, blev ankerspiller frakoblet. Skibet er i stævnen udstyret med 2 ankre på hver 1,6 ton, der hver har 220 m ankerkæde. Hver ankerkæde vejer 6,7 tons. Derudover er der et tilsvarende anker agter i fregatten.

 

Sea Sparrow magasin
Udover de 8 luftforsvarsmissiler i affyringsrampen på agterdækket, kan der her opbevares yderligere 9 missiler. Fra magasinet kan missilerne ved hjælp af en kran flyttes direkte ud på agterdækket og ind i affyringsrampen. I magasinet ses et Sea Sparrow missil type 7H, samt et eksercermissil. Missilet er 3,66 m lang, har en diameter på 20,3 cm og en vægt på 226,8 kg.

 

Skibshospital
Hospitalet består af en klinik og et sengeafsnit. Klinikken blev brugt til den daglige konsultation og mindre operationer. Sengeafsnittet med 4 køjer, hvoraf de 2 var kardansk ophængt, blev brugt til at holde menige med smitsomme sygdomme adskilt fra besætningen.

 

Skibshospital.jpg

Skibshospital.

 

Normalt klarede en sanitetsbefalingsmand de rutinemæssige opgaver, mens der på længere togter var tilkommanderet en skibslæge. Under kampforhold kunne officersmessen indrettes til nødlazaret.

 

Næstkommanderendes lukaf
Næstkommanderende var chefens stedfortræder og havde rang af orlogskaptajn. Sammen med 1. teknikofficer havde de, som de eneste, enkeltmandslukaf på hoveddækket og havde både bad og toilet, som de dog måtte dele. Alle øvrige officerer og befalingsmænd boede i et- og to-mandslukafer på banjer- og platformdækket.

 

Første teknikofficerens lukaf
Denne havde rang af orlogskaptajn og var leder af teknikdivisionen, som havde ansvaret for drift og vedligeholdelse af fregattens fremdrivningsmaskineri, samt bl.a. hjælpemotorerne, der producerer den nødvendige strøm til bl.a. våbensystemer, radiostation og belysningen ombord.

 

Agterste casing
Casingen udgør den nederste del af rummet rundt om den agterste skorsten.
Rummet giver adgang til agterste gearrum og har bl.a. plads til en nødkompressor.
Kompressoren drives af en et cylindret- 4 takts dieselmotor og kan lave trykluft på op til 24 bar. I nødstilfælde kan den lave den trykluft, der skal bruges for at starte dieselmotorerne.


Banjermesterkontor
Banjermesteren var officer og personaleadministrator for den menige besætning. Han førte personelpapirer, lavede vagtlister og behandlede frihedsansøgninger. Han sørgede også for til- og frakommandering af menigt personel. Desuden førte han skibets generalrulle (skibsorganisation), der angav, hvad hver enkel mand skulle i de forskellige ruller (bl.a. klartskibs-, havari-, brand-, bjærgnings- og rengøringsrulle).

 

Kabys
I fregattens kabys lavede 2-3 kokke, 1 bager og 2-3 hjælpere mad til hele besætningen - oprindeligt 202 mand og efter omarmeringen 191 mand ved forøget beredskab. Alle spiste samme mad, der inden udbakning var blevet prøvespist og godkendt af vagtchefen.

 

Kabys.jpg

Kabys.


Mad til chef, officerer og sergenter blev hentet af messegaster og anrettet i messernes stirridser.

 

Sea Sparrow affyringsrampe
Indeholder op til 8 Sea Sparrow missiler til nedskydning af fjendtlige fly og missiler. Der er yderligere 9 missiler i et magasin. Målet belyses af en af de to store ildledelsesradarer, og efter affyring følger missilet radarstrålen til træfning.

 

RIM-7_Sea_Sparrow.jpg

Sea Sparrow affyringsrampe.

 

Missilet har en sprængladning på 15 kg, og farten er mach 2,5 svarende til 2.990 km i timen. Rækningen er 16 km. Missilet er 3,66 m langt, har en diameter på 20,3 cm og en vægt på 226,8 kg.

 

Fanfare T Mk. 6
Systemet var udviklet i USA til at beskytte skibe mod akustisk målsøgende torpedoer. En støjsender slæbtes efter fregatten i et ca. 200 m langt kabel. I støjsenderen var der en lille elektrisk motor, der fik en spindel til at rotere og slå mod indersiden af en indbygget cylinder. Den lavede en støj, der lignede fregattens skruestøj og dermed kunne den tiltrække den fjendtlige torpedo, så den ikke traf fregatten.


Torpedo type T1T (står på kajen)
Torpedoen er en tysk 53,3 cm torpedo, som Søværnet købte i stort tal efter 2. Verdenskrig. I 1960'erne blev torpedoen ombygget til trådstyring. I torpedoen og i udskydningsrøret på fregatten var hvert sted monteret en trådspole, der blev afspolet under torpedoens løb i vandet. På den måde lå den millimetertynde tråd helt stille i vandet. Gennem tråden kunne operatøren  ved TORCI anlægget i O-rummet dirigere torpedoen, så den traf det valgte radarmål. Torpedoen er en krigstorpedo, hvor den forreste transportbøjle blot skal udskiftes med en krigspistol. Torpedoen har en længde på 7,19 m, vejer 1520 kg, og i det grå rum er der en sprængladning på 300 kg TNT. Den har en distance på 12 km ved en fart på 30 knob eller 7 km ved en fart på 40 knob. Normalt blev torpedoen afskudt på en afstand af 8-9 km fra målet og med en fart på 30 knob.

 

Torpedo type TP 612
Torpedoen er en svensk trådstyret torpedo, som Søværnet begyndte at bruge i 1971, hvor den erstattede den ældre torpedo type T1T. Torpedoen brugte ikke komprimeret luft som iltningsmiddel til forbrændingen i motoren, men en højkoncentreret brintoverilte. Dette stillede særlige krav til opbevaring og transport, men betød bl.a. også, at torpedoen ikke havde et spor af afslørende luftbobler efter affyringen. TP612 var desuden usædvanlig præcis, idet den havde en fejl i sideretningen på mindre end 0,3 % og en 0,3 % variation i farten. Trådstyringen frem mod et fjernt radarmål på TORCI'en i O-rummet gav en større træfsikkerhed, end type T1T torpedoen. Type TP 612 havde en rækning på 18,5 km ved 45 knob og 24 km ved 30 knob. Den vejede 1755 kg og havde en sprængladning på 235 kg. Den viste torpedo er en krigstorpedo med isat krigspistol, der ved bøjning af en af vingerne bringer torpedoen til sprængning.

Torpedorør
Fregatten blev armeret med 4 torpedorør i drejelige dobbeltaffutager omkring 1970. Rørene drejes ved et hydraulisk pumpesystem ca. 15 grader ud over skibssiden og affyring sker med luft fra en udskydningskedel eller med en 600 gram sortkrudtspatron. Affyring skete normalt som luftudskydning ved et elektrisk affyringssignal fra TORCI-anlægget i O-rummet. Alternativt kunne man foretage affyringen "lokalt" ved det enkelte torpedorør. Det skete ved en påvirkning af et affyringshåndtag, som var monteret på udskydningsrøret. Der kunne både anvendes torpedo type T1T og type TP 612. Torpedoerne løb i indstillet dybde og kunne styres i sideretning fra TORCI ildledelsen. Det skete gennem en tynd tråd, der blev afspolet fra såvel torpedo som torpedorør, således at tråden lå helt stille i vandet.

 

Officersmessen
Officersmessen var officerernes spise- og opholdsrum. Der kunne dækkes til i alt 30 personer. Normalt var der 22 officerer tilkommanderet, men ofte var der medsejlende gæster. Under forhøjet beredskab blev officersbemandingen øget til 26. Til officersmessen var tilknyttet værnepligtige, menige messegaster, der hentede maden i kabyssen og anrettede den i stirridset. Messen blev også brugt til briefinger og til repræsentative formål i forbindelse med f.eks. havnebesøg. I krigstid kunne messen indrettes til nødlazeret.

 

Sergentmessen
Messen var opholds- og spiserum for 20 sergenter. Værnepligtige messegaster hentede maden i kabyssen, anrettede den i stirrids ved siden af kabyssen og serverede den i messen. Alle fra sergentgruppen, der har tjenstgjort om bord på Peder Skram er repræsenteret ved et lille sølvskjold med navn, speciale og årstal på sølvpladerne på skottet i messen.

Mandskabscafeteria
Her skaffede (spiste) skibets menige, i alt 130 mand, der var inddelt i tre skifter. Et skifte var på vagt, et i arbejde og et havde fri. Skafningen foregik holdvis, idet der er plads til ca. 40 personer, der svarede til et skifte . Ved forhøjet beredskab blev den menige besætning øget til 145 mand. Kold mad blev udleveret fra forreste luge og varm mad fra agterste.

Ankerspil.jpg

Ankerspil.

 

NK-lukaf.jpg

Næstkommanderendes lukaf.

 

Banjemesterkontor.jpg

Banjermesterkontor.

 

torpedo-rør-ombord-PS.jpg

Torpedorør.