Lær om livet ombord på flådens flagskib under den kolde krig -
PEDER SKRAM. Fartøjet var bygget til at lede en kampgruppe af
krigsskibe, bestående af korvetter, missiltorpedobåde, ubåde og
minelæggere.

En unik oplevelse i Københavns Havn!Lær om livet ombord på flådens flagskib under den kolde krig -
PEDER SKRAM. Fartøjet var bygget til at lede en kampgruppe af
krigsskibe, bestående af korvetter, missiltorpedobåde, ubåde og
minelæggere.

En unik oplevelse i Københavns Havn!
I dette rum fortælles historien om Den kolde Krig, og hvordan Peder Skram og flådens øvrige enheder skulle operere i tilfælde af krig mellem Warshawa pagten og NATO.
I dette rum fortælles historien om Den kolde Krig, og hvordan Peder Skram og flådens øvrige enheder skulle operere i tilfælde af krig mellem Warshawa pagten og NATO.

Den kolde krig

IMG_0082

Her fortælles historien om Den kolde Krig, og hvordan fregatten Peder Skram og flådens øvrige enheder skulle operere i tilfælde af en krig mellem Warszava pagten og NATO.

 

Tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen, tidl. forsvarschef, admiral Tim Sloth Jørgensen og tidl. chef for Søværnets operative Kommando, kontreadmiral Jørgen Bork fortæller, via en TV skærm, om hvordan hverdagen for Søværnet var under Den Kolde Krig.

 

Plancher viser bl.a. styrkeforholdet mellem NATO og Warshawapagtens militære styrkerog hvordan et forventet angreb ville findested i tilfælde af krig mellem de to militære alliancer.

 

Perioden fra 1946 og frem til 1991 er blevet kaldt "Den kolde Krig". I den periode betød Danmarks beliggenhed tæt på Sovjetunionen, Polen og Østtyskland, at Danmark var en såkaldt frontlinjestat, hvor Bornholm lå øst for" Jerntæppet", som man kaldte den fysiske afgrænsning mellem Øst- og Vesteuropa.  De danske stræder skulle Sovjetunionen bruge til, at dens Østersøflåde kunne komme ud i Atlanten og forene sig med Ishavsflåden, i tilfælde af krig mellem de to militærpagter.

 

IMG_0080

 

Inden et krigsudbrud skulle Søværnet derfor først minespærre udsejlingen igennem stræderne fra Østersøen og derefter lægge antiinvasions miner ud for den sjællandske ø-gruppe.

 

Derefter skulle flåden forberede sig på, sammen med den vesttyske flåde og flådeflyvevåben, at sætte et afgørende og samlet missilangreb ind mod et forventet landgangsforsøg fra Warszawapagtens side. Dette samlede missilangreb fik navnet "Operation Hurricane". Dette skulle ske, når den fjendtlige landgangsstyrke rundede Bornholm på vej mod invasionsstrandene på den sjællandske ø-gruppe. Forinden havde danske og vesttyske ubåde angrebet den fjendtlige styrke. Såfremt man kunne sænke eller uskadeliggøre omkring 1/3 af landgangsstyrken, forventedes det, at angrebet ville bryde sammen, da den fjendtlige styrke ikke ville have styrke til at sætte sig fast i landgangsområderne, hvor hæren var parat til kaste invationsstyrken tilbage i havet. Peder Skram var kommandoplatformen, hvor chefen for den dansk-vesttyske flådestyrke, skulle styre slagets gang.

 

NATO havde endnu en mulighed for at angribe landgangsstyrken, der ville bestå af russiske, polske og østtyske styrker. Man kunne anvende taktiske atomvåben, mens landsgangsstyrken var uden for dansk territorial farvand og dermed undgik man en godkendelse fra den danske regering og folketing, som kunne forventes at forsinke operationen.