Lær om livet ombord på flådens flagskib under den kolde krig -
PEDER SKRAM. Fartøjet var bygget til at lede en kampgruppe af
krigsskibe, bestående af korvetter, missiltorpedobåde, ubåde og
minelæggere.

En unik oplevelse i Københavns Havn!Lær om livet ombord på flådens flagskib under den kolde krig -
PEDER SKRAM. Fartøjet var bygget til at lede en kampgruppe af
krigsskibe, bestående af korvetter, missiltorpedobåde, ubåde og
minelæggere.

En unik oplevelse i Københavns Havn!
The fund's objective is: 1. Owning, rehabilitating and preserving frigate Peder Skram (F352) in order to make the frigate available to the public and other associated costs. 2. To establish and operate a Marine Museum at Holmen.
The fund's objective is: 1. Owning, rehabilitating and preserving frigate Peder Skram (F352) in order to make the frigate available to the public and other associated costs. 2. To establish and operate a Marine Museum at Holmen.

Articles of the Peder Skram Foundation

VEDTÆGT FOR FONDEN PEDER SKRAM

 

1.

Fondens navn er Fonden Peder Skram, Fondens hjemsted er Københavns Kommune.

 

2.

Fondens formål er

  1. at eje, istandsætte og bevare Fregatten Peder Skram (F352) med henblik på at gøre denne tilgængelig for publikum, og i tilknytning hertil
  2. at oprette og drive et Marinemuseum på Holmen.

 

3.

Fonden kan tillige iværksætte og drive enhver anden virksomhed, som står i forbindelse med udøvelsen af Fondens formål.

Fondens formål søges i øvrigt udøvet i samarbejde med Søværnet og med museer eller institutioner, hvis formål er at belyse Danmarks Marine- og Søfartshistorie.

 

4.

Fregatten Peder Skram blev overdraget til Fonden ved gavebrev/skibsskøde af 16. december 1994.

 

5.

Fonden blev stiftet med ikrafttræden den 29. januar 1995 af Hans Christian Bjerg, Jørgen F. Bork, Stig DeGeer, Jørgen Grinder, Kai Søborg Hansen, Eigil Koefoed og Peter Sahlertz.

 

6.

Fondens grundkapital udgør 330.000 kr.

 

7.

Midler til opfyldelse af Fondens formål søges tilvejebragt dels gennem Fondens vedtægtsbestemte formål, dels gennem indsamlinger, donationer, testamentariske dispositioner m.v.

 

8.

Fonden ledes af en bestyrelse på indtil 9 medlemmer, bl.a. repræsenterende danske marine- og søfartshistoriske interesser.

Herudover indtræder den til enhver tid værende formand for repræsentantskabet som medlem af bestyrelsen.

Repræsentantskabet etableret i tilknytning til Fonden, jf. § 10, vælger et mindretal af fondens bestyrelsesmedlemmer.

De øvrige medlemmer af fondens bestyrelse udpeges ved selvsupplering.

Bestyrelsens medlemmer vælges eller udpeges for 4 år ad gangen, således at der hvert år efter tur afgår op til tre bestyrelsesmedlemmer. Genvalg og genudpegning kan finde sted.

Forslag til valg til af den andel af bestyrelsen, der vælges af repræsentantskabet, fremsættes overfor repræsentantskabet senest 8 dage før det årlige repræsentantskabsmødes afholdelse.

Bestyrelsen vælger af sin midte en formand og en næstformand.

Bestyrelsen mødes efter formandens nærmere bestemmelse, herunder til årsregnskabsmødet, der holdes hvert år inden udgangen af april.

Skriftligt eller elektronisk bestyrelsesmøde samt elektronisk kommunikation i fondsbestyrelsen kan efter fondsbestyrelsens nærmere beslutning anvendes inden for rammerne af den til enhver tid gældende lovgivning for erhvervsdrivende fonde (pt. § 56§ 21 a i lov om erhvervsdrivende fonde).

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af bestyrelsesmedlemmer er til stede.

Beslutninger træffes ved simpelt flertal, jf. dog § 12.

I tilfælde af stemmelighed er formandens, eller i dennes forfald næstformandens, stemme afgørende.

Over bestyrelsens møder affattes et referat, der underskrives af de deltagende bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Fonden tegnes af bestyrelsens formand i forening med et bestyrelsesmedlem eller af bestyrelsens næstformand i forening med et bestyrelsesmedlem.

 

9.

Bestyrelsen kan antage den fornødne lønnede medhjælp, herunder en direktion til at forestå fondens daglige drift.

 

10.

Der er etableret et repræsentantskab i tilknytning til Fonden. Repræsentantskabet består af indtil 50 medlemmer med interesse for og indsigt i Fondens formål og virke.

Nye medlemmer til repræsentantskabet vælges af repræsentantskabet. Valgperioden er 4 år, og genvalg er mulig. Bestyrelsen kan indstille kandidater til valg til repræsentantskabet.

Valg til repræsentantskabet foretages på dettes ordinære årsmøder, der skal- afholdes inden udgangen af hvert års maj måned.

Repræsentantskabets opgave er at rådgive bestyrelsen og i samarbejde med denne at virke til fremme af Fondens formål og virksomhed.

Repræsentantskabet vælger af sin midte en formand, der tillige er født medlem af Fondens bestyrelse, jfr. § 8, stk. 3.

Ved bestyrelsens foranstaltning indkaldes repræsentantskabet til møde mindst 1 gang årligt. Indkaldelse til årsmødet sker ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt repræsentantskabsmedlem med mindst 14 dages varsel.

Dagsorden for årsmødet skal mindet omfatte:

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning om Fondens virksomhed.
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab.
  4. Valg af medlemmer til bestyrelsen-
  5. Valg af medlemmer til repræsentantskabet.
  6. Eventuelt,

 

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes af bestyrelsen, når 10 repræsentantskabsmedlemmer fordrer det med angivelse af dagsorden.

 

11.

Fondens regnskab revideres af en af bestyrelsen valgt statsaut. revisor. Revisor vælges på bestyrelsens årsmøde for 1 år ad gangen.

Fondens regnskabsår er kalenderåret, og første regnskabsår er 1.1. - 31.12.1995.

 

12.

Ændring af Fondens vedtægt kan besluttes af bestyrelsen, når 2/3 af dennes medlemmer stemmer for ændringsforslaget. Hvis der er tale om ændring af vedtægtens § 2 (fondens formål), § 8 (fondens bestyrelse) § 10 (fondens repræsentantskab) og § 12 (proces for vedtægtsændringer og fondens opløsning) kræves herudover, at de af bestyrelsen vedtagne ændringer forelægges repræsentantskabet til godkendelse, og at 2/3 af repræsentantskabets fremmødte medlemmer stemmer herfor.

Tilsvarende regler gælder i tilfælde af vedtagelser om Fondens opløsning.

Til vedtægtsændring henholdsvis opløsning af fonden kræves endvidere godkendelse af fondsmyndigheden.

I tilfælde af Fondens opløsning skal Fondens formue tilfalde Danmarks Marineforening.

 

 

Således vedtaget på mødet den 6. oktober 2017.

 

18 Pesk

The traditionelle gunsalute was given from HDMS Peder Skram,

during the restauration of  Sixtus.